mandag den 31. december 2012

Er stadig i live.......

Dette er et frygteligt langt indlæg, så hvis du ikke har lyst til det,
så er det nu du skal klikke videre.... 

Efter en sygdomsramt jul, er der lige plads til at skrive lidt igen.

Ugen op til jul, skrantede jeg med feber, hovedpine, 
ondt i halsen og i ørene, alt i alt influenzasymptomer...
Fredag d. 21. syntes jeg ellers det var blevet bedre, meget bedre.... 
havde jo været på arbejde hele ugen, trods det at jeg var skidtmads....

Lørdag vågner jeg op til det ondeste forkølelsessår i mundvigen.
Nå, men det er der ikke noget nyt i. 
Plejer at få sådan et når jeg skal have ferie.
Måske kroppens måde at sige stop på, 
at man måske skal tænke lidt over hvordan man knokler på, når man er på arbejde.
Skulle måske alligevel have meldt mig syg, for at blive ordentlig frisk.

Lørdag vælger vi at hente yngstedatteren på bostedet, da vi havde set vejrudsigten,
og for at være sikker på at vi kunne få hende hjem.

Godt vi gjorde det, for søndag var det ikke vejr til at køre.
Men min lillebror og svigerinde trodsede vejret, og kom kørende helt fra Herlev.
De kom heldigvis hel frem, uden problemer, det tog blot lidt længere tid.

Det kan man så ikke sige om min mands kollegas svigermor.
Hun blev desværre dræbt i et biluheld søndag ved 14-tiden, p.g.a. vejret.
Ære være hendes minde.
Og mange varme tanker til familien.

Min lillebror og nevø var mere eller mindre syge da de kom.
Men vi klarede lillejuleaften og juleaften, 
med masser af hygge og dejlig mad.
Nevøen og brormand tog en lille lur indimellem,
for at være friske til juleaften.

De tog af sted igen 1. juledag....,
og vi hyggede videre, med film, legetøj, mad, guf o.s.v.
Tror yngstedatteren har hygget sig i år.
Hun har været hjemme fra lørdag til torsdag.
Det er første gang, efter hun er flyttet hjemmefra,
at hun har kunne klare så mange dag hjemme.

Da jeg stod op 2. juledag, var jeg bare sat til igen.... med  feber, hovedpine, 
ondt i halsen og i ørene, alt i alt influenzasymptomer...
Men klarede at holde mig ovenvande indtil vi havde 
fået afleveret yngstedatteren.

Efter vi kom hjem fra bostedet, gik jeg i seng, sov i 6-7 timer,
og har bare været skidtmads siden.
Det var faktisk først i går aftes at det begyndte at lette.
Og i dag kan jeg da trække vejret igennem næsen, og 
har ikke feber mere.

Med smil på læben...., siger jeg, tusind tak for den ekstra julegave,
som lillebror og nevø der forærerede mig....

Nu sidder vi og hygger manden min og jeg.
Vi skal bare være os selv i aften.
Have glaseret hamburgerryg, grønlangkål og brunede kartofler,
som vores tradition forskriver.

Det er mere eller mindre selvvalgt at vi sidder alene.
Vores gamle hund er så frygtelig bange når det er nytår,
så prisen for at have hund, er så, at man ingen steder tager,
når det bulder og brager udenfor.
Men vi plejer nu at hygge os alligevel.

Juleaften foregik stille og roligt.
Gode gaver og hyggeligt samvær med familie.

Nevøen blev i hvert fald rigtig glad for sine gaver.
Øj, faster, det var jo lige det jeg ønskede mig....
Hvordan vidste du det?
Sagde lillemanden, med store julelys i øjnene.

Manden min fik:

En lækker bluse og 

en god kogebog af yngstedatteren

Af nevøen fik han de fineste perle-lysestager

Ham og jeg er normalt ikke på gaver, 
men fandt alligevel lidt værktøj til ham.....
Han skal dog nok ikke bruge det til at arbejde med,
men kun til at spise.
Det er mørk chokolade med lakridspulver på.
Fundet i Flensborg da jeg var på juletur....

Gaven fra ældstedatteren har han til gode,
til hun kommer hjem fra Australien.

Jeg var så heldig, at få næsten alt det jeg havde ønsket mig.

Af ældstedatteren fik jeg 2 dejlige hæklebøger

Nevøen havde også lavet lysestager til faster
her var det så den udgave, hvor han havde tegnet 
på stagerne, og de er så flotte.

De 2 flotte Kähler lyshuse fik jeg af yngstedatteren

Her ses de i en af vores vindueskarme i køkkenet
med vores nye flotte røde rullegardiner som baggrund.

En af mine skønne skønne veninder, plejer hvert år,
at købe det årlige brystkræft-armbånd til mig og en anden veninde.
Havde ikke fået det i år, og så snød hun mig og 
gav mig det i julegave i den fineste æske.

Fra en anden af mine skønne veninder,
kom der fra hendes dejlige 2 tvillingepiger, 
en pakke med alt mulig godt i.
De havde hørt i sommers at vi ikke fik så mange julegaver,
de syntes så at der skulle være en lille gave fra dem,
så de havde lavet en rigtig fin kurv med
alle mulige godter i.
Men jeg vil nu ikke kalde den lille...
Tusind tak Camilla og Mette.

Til slut var manden heldig at vinde mandelgaven,
som min lillebror og svigerinde står for.
Og i år var det Svikmøllen.
Det er rigtig mange år siden vi sidst har læst sådan en.

Alt i alt
trods sygdom m.m.
har vi haft en dejlig jul.

Slutter lige af med et billede af 
yngstedatteren som har sin hund på 
besøg  på bostedet.....

I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår,
med håb om mange flere blogindlæg.







lørdag den 22. december 2012

Afrejse....

Jeg er lige kommet hjem fra Billund....
hvor jeg har afleveret ældstedatteren i lufthavnen.

Hun rejser ned / ud / hen til en veninde i Australien...
og kommer først hjem igen d. 16. januar.

God tur min skat og
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
"Down under"

(Billede er lånt her: http://australia.gov.au/people/tourists)

onsdag den 19. december 2012

Så er der juleknas.....

I går fik jeg lavet havregrynskugler, romkugler og 
af resten af det mørke chokolade, blev der lidt mandelknas.
På billedet er der også lige en rest af de saltmandler
jeg lavede forleden, eller dvs. det er fra portion nr. 2.


I aften har jeg fået bagt,
det blev til 3 forskellige slags.
De blev forøvrigt rigtig gode.


Så nu bliver der ikke lavet mere knas.
De må nøjes, 
og så er der lidt chokolade
vi kan spæde til med.





onsdag den 12. december 2012

Lidt af hvert..., både godt og skidt...

Efter at have boet i vores hus i mere end 3 år, 
har vi endelig fået købt rullegardiner til vores køkken/alrum.

Manden min fik lov til at vælge farve på dem....

Og det er bare blevet så godt.





Og forleden aften fik jeg lavet den første portion saltmandler...
Ja, jeg må jo nok erkende at jeg er nødt til at lave flere, 
hvis der skal være nogen til juleaften,
for med den fart manden kaster dem i sig,
så vil glassene i hvert fald være tomme juleaften.


I mandags måtte vi endnu engang aflevere bilen til mekaniker...

Bremserne virkede lige pludselig ikke,
meget ubehagelig fornemmelse.

Så nu kan mekanikeren også holde jul,
med den regning vi fik i dag, 
da jeg hentede bilen igen....

lørdag den 24. november 2012

Færdig....

I går og i dag har ældstedatteren været hjemme på besøg.

Hun skulle selv med ud og købe hendes fødselsdagsgave, så vi var fri for at skulle bytte og alt muligt.
Hun bliver nemlig 24 år på mandag.
Vi blev enige om at hun lige så godt kunne finde hendes julegave i samme hug, da hun rejser til Australien d. 22. dec., så hun slet ikke er hjemme juleaften.

Så i dag tog vi mod byen kl. 10.10, for at fuldføre mission gaveekspedition.

Mens vi kører ind mod byen, snakker vi om hvem vi mangler at købe julegaver til... og finder ud af at det ikke er så mange.

Efter et par timer og en frokost på Jensens Bøfhus, kan vi kl. 14.20, sige at vi er helt færdige, som i helt færdige med ALLE gaver til både jul og fødselsdage, ikke kun hendes, men alle dem som vi skulle købe til.

Ydermere er jeg færdig med adventskalenderen til både ældste og yngste, og de er begge afleveret.

Så nu kan jeg nyde december, uden gave-ræs. Og hold da op hvor det glæder mig.
Det kunne så tænkes at jeg måske vil få lidt overskud til at få bagt lidt småkager, som jeg ikke har gjort i flere år.
Men jeg lover ikke noget. Hvis det sker, er det godt, og hvis ikke, kan man få ganske udmærkede færdige småkager i butikkerne.

Senere i dag tager vi til julefrokost i mandens firma. Det skal nok blive sjovt og anderledes.
Vi skal have tapas i stedet for den traditionelle julefrokost.
Der vil være 24 forskellige retter.
7 forskellige forretter, 10 hovedretter og 7 desserter, uhm, det skulle være mærkeligt, hvis der ikke er noget man kan li'.

Rigtig god lørdag til jer alle.

tirsdag den 13. november 2012

Uhm.... hjemmelavede romkugler...

I temmelig lang tid har vores kantinedamer på arbejdet lavet romkugler 1 gang om ugen.
Om det var noget man kunne blive forfalden til.... JA JA og JA.

De smagte så godt, men var lidt dyrt i længden at købe dem.
Spurgte flere gange om man måtte bede om opskriften, men næ nej, den ville de ikke lige ud med.

Nå, men pyt, hvad gør en klog.
Kigger på nettet, men inden jeg nåede mere end det, sidder jeg i bilen i går og hører vores lokalradio, mens jeg venter på det bliver grønt.
Radioværterne var igennem til en lytter, som havde vundet et eller andet. De spørger hvad hun laver, og hun svarer romkugler.
Og lige der, ud i æteren, fortæller hun opskriften på hvordan man laver drøngode romkugler.
Og det var så nemt, at bilen fluks blev drejet ind på Fakta's parkeringsplads, for at jeg kunne hente ingredienserne i Fakta.
Havde dog ikke lige tid i går til at få dem lavet, men det havde jeg så nu.

Glæder mig til at have nogle af dem med på arbejdet, for at min dejlige kollega kan smage og om hun syntes de er lige så gode som kantinedamernes.

De ligner i hvert fald meget godt. Og jeg syntes de smager rigtig godt.


søndag den 11. november 2012

Nyt sjal af pindene...

Juhu...., så blev jeg færdig med endnu et sjal.
Strikket i Kauni EQ og 
Holst Garn Supersoft, wedgewood, (lys lavendel vil jeg kalde den)

Opskriften kan købes her:
www.fandango.dk

I må lige nøjes med et billede i den mørke aften.
Der kommer andre billeder, når solen skinner en dag.


fredag den 26. oktober 2012

Krea-messe...

Juhu, så har jeg været på årets krea-messe.

Det har jeg bare glædet mig til så længe,
og det var lige brændstof til humøret.

Helt bestemt en rigtig fin messe,
med rigtig mange gode ting og sager.

Det vidnede min rygsæk om +
en ekstra pose, 
da der ikke kunne stoppes mere i rygsækken.

Gode skatte kom med hjem,
og jeg glæder mig til at gå i gang med det hele.

Det har nok været en lidt dyrere tur end forventet,
men som manden min siger,
"Det er jo kun en gang om året du tager afsted,
så skal du da ikke tænke på at spare,
hvis der er noget du ikke kan undvære."

Kan vist være meget glad for manden min.
Er vist meget heldig.

Jeg tror jeg var hele hallen igennem et par gange,
både på kryds og på tværs.
Til sidst kunne jeg sgu ikke finde ud af hvor jeg var henne.
Det lykkedes da efter 3 timers traven,
og penge ud af pungen, at finde udgangen.

Se lige alle mine fine skatte....

 Her kan I se hele puljen som jeg slæbte hjem.
2 stk. stof til et hemmeligt projekt, 3 stk. udstanser,
1 stk. læderpung, 1 pose gratis bolsjer fra Søstrene Grene.

3 ngl. Kaunigarn, 12 ngl. bomuldsgarn fra Søstrene Grene,
1 rulle snor til mine keramik-julepynt.

1 strikkekit til en hue, 1 strikkekit til pulsvarmere, 
2 ngl. strømpegarn og 4 "tusser" til mine akrylbilleder

Her kan I se farverne på de 2 strikkekit, 
det øverste er huen og det nederste er pulsvarmere.

3 blade fra Familie Journalen 
med opskrifter, og nederst, 
de 2 gratis blade man fik ved indgangen.



tirsdag den 23. oktober 2012

Lars Lilholt...

....bliver jeg aldrig træt af.

Han formår at få mit humør op, og det kan være nødvendigt i denne tid.

Er stadig ikke helt på toppen...., som jeg har skrevet om før.
Der er desværre stadig ingen afklaring på min jobsituation.

Så hjælper det gevaldigt på humøret, at en veninde gerne vil med til en Lars Lilholt koncert.
Det var en "lille" intim koncert for kun 200 mennesker, og vi var heldige at få plads på 2. række lige midt for.
Så vi sad bare perfekt til 2½ times god musik og underholdning.

Lars Lilholt kan bare det der med at formidle ord og dansk historie så man syntes det er god underholdning.

En dejlig aften i selskab med en skøn veninde, som jeg kan leve længe på, og som lige har boostet humøret et par grader op.

Og at jeg så i dag også, har fået en god lang snak med min dejlige lillebror, gør det jo bestemt ikke dagen dårligere.


søndag den 21. oktober 2012

Besøgshund...

I dag har vores labrador Max været på job for første gang.

Han er blevet besøgshund på yngstedatterens bosted, 
så der er andre der kan nyde hans milde væsen og kærlige sind.

Det var ren fornøjelse at se de andre beboere møde ham. 
Nogen af dem har aldrig hilst på en hund før, 
endsige rørt ved en og mærket en våd og varm hundetunge.

Så det var bare så god en oplevelse for alle.
Selv yngstedatteren var glad og godt tilpas. 
Og viste med tydelighed at det var hendes hund, 
men at det var ok at de andre "lånte" ham.

Det er så ikke sidste gang han skal på job.
Vi skal afsted igen i starten af november.
Og hvis det bliver ved med at gå godt, bliver det udvidet, 
så han skal på besøg på de 3 andre afdelinger i huset, 
så de 18 andre beboere også får oplevelsen af hundebesøg.

Et par dage før han skal på besøg,
har han lige været i bad,  
så han var ren når han kom derned.

lørdag den 6. oktober 2012

20 års jubilæum... og elefantoplevelse....

I dag har yngstedatterens rideskole 20 års jubilæum.

Så jeg besluttede at det skulle hun have lov til at opleve.

Hun var heldigvis i rigtig godt humør da jeg hentede hende på bostedet.

Rideskolen havde lavet et fint program, hvor der først var opvisning af nogen af de handicappede elever som rider derude.

Dernæst var der opvisning af en Gran Prix rytter som havde vundet sølv i DM i dressur.

Hun var rigtig dygtig.


Til slut var der besøg af en meget stor elefant, som de mindre børn kunne få en ridetur på.
Men først skulle den lige vise hvor dygtig den var.

Rideskolens ejer og hendes mand kom ridende ind på den i hallen, til stor jubel for de handicappede børn og voksne og selvfølgelig også for os andre.
Bagefter skulle elefanten barberer en mand (det blev så lige tilfældigvis manden til rideskolens ejer), først fik han smurt skum i hovedet af den store elefant, fik "skrabet" skummet af igen med en "stor og farlig" barberkniv, for til sidst at få spulet resten af skummet af med vand fra snablen. Igen til stor jubel for alle.

Den viste så lidt af de kunstner den kunne, og fik så serveret 2 trillebørfulde med grøntsager, for mens den så stod og spiste af det, kunne man komme ind og klappe den, og måske være heldig at den ville spise fra hånden.
På et tidspunkt mens den går rundt i ridehallen, kommer den så tæt på kanten at vi næsten kan røre den, og lige pludselig stopper den op lige foran os, og strækker sin snabel ind til yngstedatteren, som blev lidt overrasket / forskrækket. For nok fulgte hun med i hvad den lavede, men at den så lige pludselig var så tæt på, var helt vildt.

Elefanten skulle så lige lave tovtrækning med 6 voksne mænd.
Først lod den som om den ikke kunne finde ud af det, så mændene vandt, dernæst trak den til, så de skulle trække rigtig hårdt, og da de trak allermest, slap den tovet, så de røg baglæns, og stod så som om den grinede af dem.

Yngstedatteren fulgte meget opmærksomt med i det hele.

Til slut kunne alle dem som havde lyst, få en ridetur i hallen på den store elefant.
En meget hyggelig eftermiddag,

Og det var en meget træt yngstedatter jeg kørte hjem til bostedet igen.
Hun kravlede i sin lænestol og ville bare gerne lige sidde og hygge med en dvd inden hun skulle have aftensmad og så kunne jeg ellers bare køre hjem.

Nåede desværre kun at få taget et billede af elefanten med mit eget kamera, resten af billederne er på yngstedatterens kamera. Så I må lige nøjes med dette ene billede af den store elefant.


Lastbilen som elefanten ankom i. Den var så stor at den ikke kunne komme ned af vejen til rideskolen.
Så elefanten gik oppe fra vejen, og bar selv sin skammel.


lørdag den 22. september 2012

Vores store valnøddetræ blev fældet...

Manden min og en god kammerat med motorsav gik i gang.
Jeg skulle bare sørge for forplejning.... det var jo lige til at klare.

Det var blevet så stort, at der slet ikke kom lys ned i haven
og desuden var der gået svamp i det,
så der faktisk ikke kom nogle gode valnødder ud af det.


De første grene er savet...  


Det kostede så lige en halv hundegård,
hegnet blev væltet og nogle af de øverste brædder knækkede.


Så er der kun det nederste af træet tilbage.


Ingen valnød mere...


Lys og luft ned i haven....,
så mangler vi bare at få tyndet ud i det der omkranser haven.


Varme til kammeratens brændeovn.


Her kan man se svampeinfektionen i midten af træet...





Den sørgelige rest af et mange meter højt valnøddetræ.


Da kammeraten lige flækkede et par stykker af det savede træ, 
kunne man også der se, at træet var syg....


søndag den 16. september 2012

Rene hunde og et færdigt sjal....

I går, lørdag, fik jeg endelig vasket vores hunde.
De har trængt i frygtelig lang tid.

Især når man har gæster og de sidder og nusser dem, 
for bagefter at fremvise deres hænder, og sige; "De er vist lidt beskidte."

Nu havde jeg så endelig fået indkøbt noget 
ordenligt hundeshampoo, og fået energien til det.
Den har manglet rigtig længe.

Så de blev på skift lokket ind i vores brusekabine,
gjort våde med bruseren,
for derefter at blive skrubbet ind i shampo.

Et godt fif fra dyrlægens assistent...;
"For at spare lidt på shampo'en,
bland det op i en spand med vand,
og brug det til at vaske hundene med.
Man bruger for meget shampo, hvis
man kommer det direkte i hundens pels,
da det ikke er så nemt at fordele, 
især ikke når det er en langhåret en af slagsen.
(Altså hund)

Det virkede, brugte ikke ret meget shampo.
Og det var rigtig nemt at fordele, 
når det var blandet op i en spand med vand,
Jeg brugte en lille kande til at hælde det over hundene.

Resultat....
2 rigtig fine og rene hunde, 
som ikke er nussede mere.
Men derimod har en frisk pels,
og den lyse lige nogle nuancer lysere.

Vandet var MEGET beskidt.

Puha, hvorfor har jeg dog ikke fået gjort det noget før.
Men det er sgu nok nemmere sagt end gjort,
når man psykisk har været nede i et hul.


Her står 2 nyvaskede hunde, 
stadig lidt fugtige i pelsen, og nyder deres aftensmad.

Her er de gået omkuld, det er hårdt at være i bad.
Og oven i købet, at få tørret pels med føntørren.


I dag har jeg fået strikket det ene sjal færdigt.

Det blev rigtig fint, syntes jeg selv.
Men bedøm selv.....



Jeg fik besøgt min læge i onsdags,
og han vil gøre hvad han kan for at hjælpe mig.
Så nu er jeg en lille smule roligere.

Der ud over, så fik vi vores bil hjem i torsdags.
Herligt.